Gå til hovedindhold

Notat skoleudviklingssamtale 2024 Øster Jølby Skole

Fokusområderne, som vi arbejder med, er skolesprog, fællesskabsskabende aktiviteter og skole-hjemsamarbejdet

Indhold

    Øster Jølby Skole har det sidste år arbejdet systematisk med dannelse og dette at omgås med hinanden venligt og hensynsfuldt. Dette betyder, at vi som voksne møder børnene anerkendende, ressourceorienteret og med et smil på læben i det daglige. Vi er bevidste om sprogets magt og underviser børnene i positivt sprogbrug gennem forskellige aktiviteter. Aktiviteter, som foregår på alle niveauer fra den enkelte klasse til hele skolen. Ud fra nudgingbegrebet, hvor man hjælper et andet menneske til at gøre det rigtige, har børnene fremstillet plakater, vimpler, blomster, videoer, balloner etc., som nu pryder skolen med ene positive udsagn. Der er samtaler med børnene, hvor man italesætter hvad det gør ved en, når man mødes af ” hvor er det godt at se dig i dag”. Vi kalder det skolesprog. Et sprog hvor man er venlig og hensynsfuld overfor hinanden ikke kun i ord, men også i handling.

    Vi oplever, det har en positiv effekt på alles samvær og fortsætter dette arbejde fremadrettet.

     

    En hverdag er bygget op af store og små glæder. Ligeledes er et skoleår bygget op omkring traditioner. Det er vigtigt at have noget at glæde sig til samt at vide, hvornår man skal hvad. Derfor gør vi noget ud af festdagene for hele skolen.

    Traditioner skaber fællesskab og tilhørssted uanset om det er det helt store fællesskab med børnehaven eller om det er klassefællesskabet.

    Forældrene er en del af skolens fællesskab

    Vi arbejder forebyggende – derfor er der afsat 80 timer pr lærer pr skoleår til at opbygge og pleje samarbejdet med forældrene.

    Samarbejdet består af:

    •       Forældremøde

    •       Skole-hjemsamtale

    •       Ad hoc samtaler – ansigt til ansigt eller over telefonen

    •       Porteføljefremvisning

    •       Mulighed for at deltage i forældrearrangementer